Verdens største racerløb

21.-24. maj 2020

24-timers løbet på Nürburgring er uden tvivl verdens fedeste og største racerløb med intet mindre end 250.000 tilskuere omkring den 25 km lange racerbane. Det er også det absolut hårdeste løb, da banen er meget krævende, og der er intet mindre end 185 biler til start. 

24-timers løbet er for de rigtig race-interesserede, da weekenden vil være spækket med løb både dag, aften og nat - og lige fra I ankommer. I bliver indlogeret på et lækkert hotel omkring 15-20 km fra banen.

Denne tur er sammensat, som en kør-selv tur, hvor vi tilgengæld står for alt, når I kommer frem. Weekenden starter torsdag den 21. maj kl. 17.00, hvor I skal være fremme for at modtage jeres billetter, hotel og goodiebags. Om aftenen kan I opleve stemningen ved ’night qualifying’, der er en fed oplevelse.

Fredag køres en masse race, inden der om eftermiddagen er Superpole Top30 for GT3. Fredag er også dagen, hvor jeres VIP-billet træder i kraft, og I får derfor fri adgang til loungen med fri forplejning under hele løbet. Fra loungen kan I følge løbet fra skærme direkte fra banen. Alle måltider vil være at finde her samt drikkevarer og snacks hele dagen.

Under løbet vil det være muligt at komme med i pitten og overvære et pitstop på nærmeste hold. Der vil desuden være VIP-shuttlebusser, der fragter jer til de områder, der er spændende på nordsløjfen. Løbende vil Nicolaj komme forbi mellem sine stints og give feedback på, hvordan det står til.

Pris pr. person (medlem)

9.750 DKK

Pris pr. person (ikke medlem)

10.500 DKK