Race Club giver dig mulighed for at komme så tæt på, som man overhovedet kan komme - altså faktisk helt med ind i racerbilen! Det gør vi i forbindelse med, at Nicolaj skal køre GT3-løb på Nürburgring, hvor du kommer med som VIP-gæst.

Vi tager fra Danmark i en lækker VIP-minibus fredag den 2. august, og sætter kursen mod Nürburgring. Der bliver serveret morgenmad samt lækker frokost undervejs.

Ved ankomst ved Nürburgring bliver alle indlogeret på Hotel Dorint, som ligger PÅ banen, med balkon ud til langsiden. Nu begynder det helt sjove! Efter indlogering finder vi vej til VIP-loungen, hvor I vil blive iført Audi-køredragter, da I skal med som passager rundt på verdens vildeste og sværeste racerbane - Nürburgring, i en 600HK GT3-racerbil. Det betyder altså, at I på otte minutter bliver kørt 25 km med en G-påvirkning på mere end 3G. Behøver vi sige, at det giver sus i maven?

Festlighederne stopper ikke her. Aftenen byder på store bøffer, kolde øl og RIGTIG Nürburgring-stemning på Pistenklause.

Lørdag er du igen med som VIP-gæst under hele VLN-løbet, hvor mere end 180 biler stiller til start, og hvor Nicolaj skal forsøge at kæmpe om en samlet sejr i den hidsige Audi R8 GT3-bil.

Som VIP-gæst har du adgang til banen inden løbsstart, hvor du kommer helt tæt på de mange racerbiler. Under løbet vil du have adgang til VIP-loungen samt få mulighed for at blive kørt rundt om banen, og her se de mange sving, der gør Nürburgring til en både frygtet og elsket bane.

VLN-løbet varer i seks timer, og du vil tilmed få mulighed for at komme med i pitten under de hektiske pitstop. Når løbet er slut, skal vi nyde en lækker middag, inden turen igen går mod Danmark.

Program fredag:

  • Afgang fra Danmark kl 04.00 
  • Lækker morgen i VIP-bus
  • Frokost i Tyskland
  • Indtjekning på Dorint Hotel
  • Omklædning til Audi køredragt
  • VIP-omgang på Nürburgring 
  • Middag i VIP-lounge med Audi-teamet
  • Kolde øl i racerbaren

Program lørdag:

  • Lækker morgenmad
  • VIP-gæst til VLN løb med adgang til banen inden start
  • Med i pitten under løbet
  • Adgang til Lounge med fri forplejning
  • Store lækre bøffer på den kendte Pistenklause
  • Retur til Danmark

Pris: 12.500,- pr. person

Prisen er inkl. to eksklusive og oplevelsesrige dage inkl tur/retur i VIP-bus, ophold på 4-stjernet hotel med terrasse ud til banen, unik VIP-omgang på Nürburgring i en GT3-racerbil, to dage som VIP-gæst til VLN-løbet samt alle måltider.

For booking eller yderligere info - kontakt os