VIP-middag i København

Den 26. november

Michelin på allerhøjeste plan på Kokkeriet. Den 26. november skal vi besøge Kokkeriet, som er noget af det ypperste, lige nu, i København. Med glimt i øjet, nysgerrighed, stædighed og en oprigtig intention om at servere sublim dansk mad rekonstrueret på bedste vis.

Kokkeriet blev for nylig tildelt en stjerne i Michelin-guiden. Restauranten er både moderne og gammeldags på én og samme tid, nytænkende og traditionel, dekadent og minimalistisk, højtidelig såvel som helt nede på jorden. Der er en dejlig stemning, som vi vil nyde godt af hele aftenen.

Om min drøm, min mad og mit køkken

For mig er mad noget af det smukkeste i verden – det står og taler helt for sig selv. Min stil er baseret på fire elementer: natur – enkelhed – velsmag – danskhed. Danskhed i min gastronomiske fortolkning er, når jeg kan lave noget, som mine gæster ikke genkender, men som pludselig kan tage én tilbage til barndomsminder og -oplevelser blot ved en særlig/genkendelig duft eller ret”.

- Morten Krogholm, køkkenchef


Morten vil præsentere alle retter samt ideerne bag. Der vil også være et spændende indlæg i løbet af aftenen.

Aftenen kommer til at byde på en speciellavet menu, der består af 21 eksklusive retter med en perfekt sammensat vinmenu. Menuen bliver alt fra jomfruhummer, trøffel, pighvar, oste, kalv og meget mere. Der er ingen tvivl om, at man skal medbringe den store appetit denne aften.

Kom med til et gastronomisk eventyr. (Normalpris 3.500 DKK)

Pris pr. person

3.000 DKK

17.500kr pr. bord (6 personer)